Nyhedsbrev 28. august 2015

Ugens nyhedsbrev
Kære elever, forældre og personale

Skolen har i samarbejde med Menighedsrådet og Maria Bech Tuominen oprettet et kor og kirkekor.

Koret er for alle elever fra 3. – 6. klasse og der øves hver torsdag kl. 15.00 – 15.45 i skolens musiklokale. Første gang er 3. september 2015.

Undervisningen i kor er gratis, og man forpligtiger sig til et antal gange i løbet af året, at synge til gudstjeneste i kirken i Linnerup og Aale. Endvidere er det også koret, der går Lucia til jul.

Lederne af koret er organist Thue Dich og skolens musiklærer Leif Steen Rønsbro Larsen.
Du kan tilmelde dig koret ved:

Leif S. R. Larsen på
leif.steen.roensbro.larsen@hedskole.dk

eller

Thue Dich på
thuemusik@live.dk eller på 6167 4714

  
Torsdag 10. september 2015 inviterer vi jer alle til sommerfest på skolen med overnatning for eleverne.
Vi skal grille, lege og sove sammen på skolen – det bliver en hyggelig dag og nat for både forældre og elever.
Skolen giver salat og brød, og I skal selv medbringe kød til grillen.
Esbjergevangeliet er udstillet i Minihallen og interesserede kan få en fremvisning med guide kl. 19.00.
 
Program for dagen:
17.00 – 17.30                    Indkvartering af elever der skal sove på skolen.
17.30 – 18.00                    Koncert i hallen.
18.00 – 19.00                    Der grilles i skolegården.
19.00 – 22.00                    Aktiviteter for elever og deres familier.
22.00 – 23.00                   Der gøres klar til overnatning.
Alle der ikke skal sove på skolen tager afsted fra skolen.
23.00 – 06.00                   Alle sover. Der er mindst en voksen i hver klasse.
6.00 – 7.00                       Morgentoilette.
7.00 – 8.00                        Morgenmad (overnattende elever smører madpakke til skoledagen).
8.00 – 9.00                        Oprydning
 
Vi har brug for nogle frivillige til at hjælpe med sommerfesten. Jeg har vedhæftet indbydelsen til sommerfesten med en beskrivelse af de opgaver, vi gerne vil have hjælp til  samt et tilmeldingsskema til de opgaver, vi gerne vil have hjælp til.
Bemærk venligst at der er tilmeldingsfrist både til sommerfesten og hjælpen fredag 4. september til kontaktlæreren.
Vi glæder os til at se jer til sommerfesten.
 
Torsdag 27. august var en stor flok forældre i gang med at lægge sidste hånd på multibanen i skolegården. Det skal fejres - og det fejrer vi torsdag 10. september med en reception i skolegården kl. 11.30. Alle er velkomne.
 
Og en lille annonce fra Filmklubben ”Filmklubben starter op mandag 28. september og programmet er på trapperne”.
 
Venlig hilsen
Frank Kjær