Nyhedsbrev 9. september 2016

9 september 2016
Kære elever, forældre og personale
 
TILLYKKE til Aale Hjortsvang Børneby!
 
Vi har nu fået Grønt Flag i skolen og Grønne Spirer – flaget i USFO’en. Så vidt jeg er informeret, er vi den eneste institution, der har begge flag! Det er en stor dag for vores Børneby. Det gode arbejde vi har gjort, skal vi fortsætte med fremover.
De to flag skal vi have hejst, og dato og tidspunkt for flaghejsningen kommer senere sammen med en indbydelse til jer alle om at deltage i flaghejsningen. Flaghejsningen vil foregå i skoletiden sammen med alle elever og børn samt personale.
 
Vi er glade for, at forældrene vil bruge tid på filmklubben. Fælles oplevelser skaber sammenhold eleverne imellem og styrker de sociale bånd på tværs af klasser.
Fra Filmklubben:
”Børnefilmklubben skal nu i gang med den 23. sæson. Filmklubben er en underafdeling af ungdomsklubberne i Aale og Hjortsvang.
 
Forældre/søskende forestilling:
Til den sidste filmfremvisning mandag den 6. marts 2017, er forældre og søskende velkommen til at komme med i filmklubben til filmforestilling.
 
Vi vil gerne opfordre jer forældre til at få lavet nogle klare aftaler med SFO´en. Så der ikke er tvivl om jeres barn skal til filmklub eller ej. Ligeledes også få aftalt om jeres barn skal gå tilbage til SFO´en efter filmen.
Vi forbeholder os ret til at lave ændringer i programmet.
Med venlig hilsen
Forældregruppen:
Kari- Ann Broeng:                  40943274
Ulla Jansen:                           20649394
Majken Jensen:                     22481484
Bodil Rathleff                        28736874”
 
Jeg vedhæfter Filmklubbens program og tilmeldingsskemaer.
 
Det begynder snart, at være mørkt om morgenen, når skoledagen begynder. Fodgængere og cyklister bliver markant mere synlige i skumringen og mørket, når de bærer refleks. Med en godkendt refleks på tøjet kan du nemlig ses mindst 140 meter væk. Og din risiko for at blive ramt af en bil i mørket reduceres med 85 pct. Det viser undersøgelser fra TØI (Transportøkonomisk Institut) i Norge.
 
Når du cykler efter mørkets frembrud, er cykellygter en afgørende og lovpligtig sikkerhedsfaktor. Forlygten på din cykel skal pege lige fremad. Den skal lyse med enten gult eller hvidt lys. Den skal kunne ses på mindst 300 meters afstand. Og den skal være synlig fra siden. Forlygter med hvidt lys må gerne blinke, mens lygter med gult lys skal lyse konstant, så de ikke forveksles med blinklys. Din baglygte skal pege lige bagud med rødt lys, og kunne ses fra mindst 300 meters afstand. Den skal være synlig fra siden, og den må gerne blinke.
 
Hvor refleks og lygter øger synligheden i de mørke timer, giver pangfarvet beklædning ekstra synlighed i dagslys. Faktisk kan cyklister mindske risikoen for at blive involveret i trafikulykker med 48 pct. ved at iklæde sig pangfarver. Det viser ny forskning som Aalborg Universitet har lavet i samarbejde med TrygFonden.
 
Vi har på skolen og i børnehaven uddelt både reflekser og pangfarvede veste i de sidste par år. Brug dem så alle kan færdes sikkert i trafikken døgnet rundt.
 
HUSK cykelhjelmen!
 
Husk at kigge med på vores Facebookside: https://www.facebook.com/aalehjortsvangboerneby/
 
Venlig hilsen
 
Frank Kjær

Bilag:


Skrevet af Frank Kjær den 09-09-2016